På højre side af Dordognefloden et lille stykke øst for byen Bergerac finder man på en højderyg den lille appellation Pécharmant med kun 22 producenter.
Ingen af avlerne har særlig store marker. Kun nogle få er over 10-15 ha. De tilladte druesorter er Cabernet Sauvignon, Merlot og Malbec, og som i Bordeaux er blandingsforholdet op til producenten.
Smukt er her med grønt overalt og et bølgende landskab. Mange vinmarker, men også store græsarealer med græssende får og ind imellem ænder, der minder én om, at man befinder sig i Périgord, der som bekendt er hjemsted for fois gras du canard og trøfler…
Château Corbiac
Som den eneste af ejendommene i Pécharmant finder man Corbiac på Michelinkortet, hvilket nok skyldes, at det er et charmerende lille slot.
Ejendommen har været i familiens eje i det sidste par hundrede år og indehaves idag af hr. og fru de Corbiac.
Vejen op til huset går ad en godt hullet jordvej, hvor fårene, som også hører med til ejendommen, græsser på højre side.
Man skal helst køre lidt forsigtigt, da enkelte får af og til slipper ud på vejen.
Ved huset modtages man af Madame de Corbiac, der står for salget af familiens vin.
Det foregår fra hendes store gamle køkken, hvor der ikke langt fra komfuret er plads til et bord med udstilling af stedet produkter.
Adspurgt om det dog ikke er lidt anstrengende med alle mulige mennesker rendende midt i kokkereringen, svarer hun, at det for det meste er morsomt, da de fleste af kunderne er flinke og rare. Lidt alvorligere siger hun, at da de først selv er begyndt at vinificere for 8 år siden – det tog det stedlige kooperativ sig tidligere af, er det nødvendigt at gøre nogen reklame for vinen, og det mener hun, at hun gør bedst ved den personlige kontakt. I de år, der er gået siden, har hun mødt mange spændende mennesker, lige fra folk der er kommet kørende i Rolls til én hun senere læste om som terrorist. Hun er en sprudlende dame, i hvis selskab man ikke kan andet end komme i godt humør. Vini fikationen og markerne står hendes mand for, men dog med hjælp fra en oenolog, der kommer med råd og dåd.
Markerne er her tilplantet med hele 70% Merlot,15% Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon samt 15% Malbec.
Han sværger til det høje indhold af Merlot, fordi han mener, at det besvaer, det giver, idet det er en af de sartere druesorte.
Således havde man i 84 Coulure, hvorfor de fåudviklede druer solgtes til kooperativet samtidig med at han opgav at lave vin selv.
Alligevel agter han at plante mere Merlot for at holde standarden. Selve vinifikationen foregår på moderne facon i tanke af rustfrit stål med temperaturkontrol og efterfølgende lagring på tanke.
Fadlagring er nemlig ikke rigtig noget, man dyrker i dette område, hvilket iflg.
Bruno de Corbiac både skyldes traditionen og økonomien. Stor er produktionen ikke, og kun i gode år når man op på 50.000 flasker.
Aftapningen foregår som regel først halvandet år efter høsten. Man har ikke selv tappeanlæg, hvorfor et omkringkørende tappeanlæg tager sig af aftapningen. En etiketteringsmaskine er dog anskaffet, og den har været til stor hjælp.
Der er ofret meget på vinifikationsanlæg og ståltanke, hvilket desværre er gået lidt ud over det smukke gamle hus, som gerne måtte bevares i en lidt pænere stand.
Det fortjener det nu også, da det er af historisk interesse med sine smukke gamle rum med høje træpaneler og indlagte gulve.
Havde det ligget i Danmark, skulle fredningsmyndighederne nok have været på pletten. Men Frankrig er noget andet, og selv om forfaldet er sat ind, har det en egen charme at se et så smukt gammelt hus leve.
Hvordan vinen er, kunne man læse i sidste nummer af Vinjournalen, men det skal understreges, at et yderligere bekendtskab med vinen bestemt ikke har forringet min mening.
Til sidst skal indskydes, at er man på de kanter, så åbnes dørene gæstfrit – også på søn- og helligdage.
Bjarne Jensen, in Vinjournalen, n°31, December 1988