|
|
|
Pécharmant - det "
høje " Bergerac
På højre side af
Dordognefloden et lille stykke øst
for byen Bergerac finder man på en
højderyg den lille appellation
Pécharmant med kun 22
producenter.
Ingen af avlerne har særlig store
marker. Kun nogle få er over 10-15
ha. De tilladte druesorter er Cabernet
Sauvignon, Merlot og Malbec, og som i
Bordeaux er blandingsforholdet op til
producenten.
Smukt er her med grønt overalt og et
bølgende landskab. Mange vinmarker,
men også store græsarealer med
græssende får og ind imellem
ænder, der minder én om, at man
befinder sig i Périgord, der som
bekendt er hjemsted for fois gras du
canard og trøfler...
Château Corbiac
Som den eneste af ejendommene i
Pécharmant finder man Corbiac
på Michelinkortet, hvilket nok
skyldes, at det er et charmerende lille
slot.
Ejendommen har været i familiens eje
i det sidste par hundrede år og
indehaves idag af hr. og fru de
Corbiac.
Vejen op til huset går ad en godt
hullet jordvej, hvor fårene, som
også hører med til ejendommen,
græsser på højre side.
Man skal helst køre lidt forsigtigt,
da enkelte får af og til slipper ud
på vejen.
Ved huset modtages man af Madame de
Corbiac, der står for salget af
familiens vin.
Det foregår fra hendes store gamle
køkken, hvor der ikke langt fra
komfuret er plads til et bord med
udstilling af stedet produkter.
Adspurgt om det dog ikke er lidt
anstrengende med alle mulige mennesker
rendende midt i kokkereringen, svarer
hun, at det for det meste er morsomt, da
de fleste af kunderne er flinke og rare.
Lidt alvorligere siger hun, at da de
først selv er begyndt at vinificere
for 8 år siden - det tog det
stedlige kooperativ sig tidligere af, er
det nødvendigt at gøre nogen
reklame for vinen, og det mener hun, at
hun gør bedst ved den personlige
kontakt. I de år, der er gået
siden, har hun mødt mange
spændende mennesker, lige fra folk
der er kommet kørende i Rolls til
én hun senere læste om som
terrorist. Hun er en sprudlende dame, i
hvis selskab man ikke kan andet end komme
i godt humør. Vini fikationen og
markerne står hendes mand for, men
dog med hjælp fra en oenolog, der
kommer med råd og dåd.
Markerne er her tilplantet med hele 70%
Merlot,15% Cabernet Franc og Cabernet
Sauvignon samt 15% Malbec.
Han sværger til det høje
indhold af Merlot, fordi han mener, at
det besvaer, det giver, idet det er en af
de sartere druesorte.
Således havde man i 84 Coulure,
hvorfor de fåudviklede druer solgtes
til kooperativet samtidig med at han
opgav at lave vin selv.
Alligevel agter han at plante mere Merlot
for at holde standarden. Selve
vinifikationen foregår på
moderne facon i tanke af rustfrit
stål med temperaturkontrol og
efterfølgende lagring på
tanke.
Fadlagring er nemlig ikke rigtig noget,
man dyrker i dette område, hvilket
iflg.
Bruno de Corbiac både skyldes
traditionen og økonomien. Stor er
produktionen ikke, og kun i gode år
når man op på 50.000
flasker.
Aftapningen foregår som regel
først halvandet år efter
høsten. Man har ikke selv
tappeanlæg, hvorfor et
omkringkørende tappeanlæg tager
sig af aftapningen. En
etiketteringsmaskine er dog anskaffet, og
den har været til stor
hjælp.
Der er ofret meget på
vinifikationsanlæg og
ståltanke, hvilket desværre er
gået lidt ud over det smukke gamle
hus, som gerne måtte bevares i en
lidt pænere stand.
Det fortjener det nu også, da det er
af historisk interesse med sine smukke
gamle rum med høje træpaneler
og indlagte gulve.
Havde det ligget i Danmark, skulle
fredningsmyndighederne nok have
været på pletten. Men Frankrig
er noget andet, og selv om forfaldet er
sat ind, har det en egen charme at se et
så smukt gammelt hus leve.
Hvordan vinen er, kunne man læse i
sidste nummer af Vinjournalen, men det
skal understreges, at et yderligere
bekendtskab med vinen bestemt ikke har
forringet min mening.
Til sidst skal indskydes, at er man
på de kanter, så åbnes
dørene gæstfrit - også
på søn- og helligdage.
Bjarne Jensen, in Vinjournalen,
n°31, December 1988
|
|
|
|
